Hornbækegnen, Historisk Forening – Formål
Foreningen har til formål at samle interesserede om egnens fortid og at udbrede kendskabet til og forståelsen for kulturhistorien og de kulturhistoriske værdier i Hornbæk, som i denne sammenhæng tænkes omfattende nuværende Hornbæk kirkesogn.
Foreningen virker som støttekreds for Hornbækegnens Arkiv og udpeger medlemmer til dettes styrelse samt arbejder for at skaffe økonomisk grundlag for arkivets virke.
Udover at etablere studiegrupper omkring lokal- og slægtshistorisk forskning med grundlag i arkivmateriale o.a. kan foreningen foranstalte udstillinger, udflugter, foredrag og udgivelser om historiske emner.
Endelig har foreningen også som formål at støtte bestræbelser for at bevare historisk/æstetiske værdier i bybillede og omgivelser.